Mini Tour Nordjylland 2019

For at få mulighed for at teste formen og udstyr inden “Nordic Velomobil Tour 2019”, har jeg lavet en lille mini tour i det nordlige Danmark.

Mini tour

Mini Tour Nordjylland starter klokken 9.00 fredag den 31 maj 2019. Da der eventuelle deltagere fra Sverige og Norge, er det heldigt at torsdag den 30 maj er helligdag i Danmark, Sverige og Norge , derfor kan denne dag bruges til rejsedag for at komme til starten i Frederikshavn(Elling).

Touren slutter søndag den 2 juni 2019

Mini touren er lagt som en “Hygge tur” med indlagte seværdigheder og forhåbentlig fællesspisning i løbet af dagene/aftenerne

Ruten:

Dag 1   70 kilometer

Er til Skagen hvor der overnattes. På vej til Skagen køre vi via Tolne skov, til Mosbjerg, hvorefter der drejes mod Jerup, hvor der bliver mulighed for at teste tophastigheden, og teste hvor god man er til at holde hastigheden, på en lang og flad vej(cirka 10 km) efter en hurtig bakke.

I Jerup køres der mod Ålbæk, op til Hulsig, hvor vi tager en afstikker ind og ser og går på Råbjerg Mile ( Se info på dette link).

Video fra tur til Tversted/Hulsigstien(Skagen)

Video fra tur til Tversted/Hulsigstien(Skagen) Med andre velonauter

Efter en gåtur i sandet er det tilbage til Hulsig og følger Hulsig stien(cykelsti imellem klitterne) op til den Tilsandede Kirke( Se info på dette link )

Derefter køres der til Skagen og campingpladsen.(Jeg regner med det bliver den nordligste campingplads i Danmark.) Telte sættes op.

Til aften køres der ned til havnen og spises for dem som har lyst. Vi køre senere ud til Solnedgangs pladsen for at se solen gå ned. Hvis det er solskin vel og mærket 🙂

Solnedgang Skagen:

Solnedgang Skagen

Dag 2  108 kilometer

Efter at have pakket telte og bagage, køre vi ud til Grenen (Det nordligeste punkt i Danmark)

Vi køre tilbage mod syd og via Hulsig stien, hvor der før Ålbæk drejes mod Lodskovvad, ad mindre veje køre vi til Tversted. Hvor verdens bedste ishus ligger, det var blåt før nu er det flyttet op i det gule. En tur ned på selve stranden er et must.

Tur til Blokhus

Efter Tversted køre vi ad mindre veje mod Horne, Tornby, Lønstrup og hen og ser Rubjerg Knude Fyr( Se info på dette Link ) Vi køre igennem Løkken, eventuelt ned til Løkken Strand. Dagen ender i Blokhus(campingplads), hvor det også er muligt at cykle på stranden

Dag 3 Enten 68 Km eller 52 Km

Denne dag er det “hjemrejse” fra Blokhus, der er 2 ruter afhængig af, om man skal med færgen til Sverige 67 km.(Fra Frederikshavn) eller Norge 52 km(Fra Hirtshals) Disse 2 ruter er mere direkte, da der sikkert er færge afgangstider der skal nås. Ruten til Hirtshals er rimelig flad og hurtig. Ruten til Frederikshavn er lidt mere bakket, dog stadig hurtig at cykle. Der bliver helt sikkert en bakke ned mod Frederikshavn hvor du kan teste om du har nerver til, at teste tophastigheden i din velomobil

Al overnatning er på campingpladser, så telt medbringes, medmindre man vil bestille en hytte. Ligeledes er al forplejning ophold for egen regning.

Jeg kan eventuelt tilbyde overnatning dagen før starten, det afhænger selvfølgelig af hvor mange der deltager. Hvis der er mange deltager, er der et Shelter meget tæt på, hvor jeg bor:

Ændringer kan forkomme.